Baggrundsinformation om Foderstoffen
Hvor kragerne vender og englene synger    

Foderstofforretningen i Rudme blev i 1990 købt af Flemming Rasmussen fra Rudme. Efter et par års gennemgribende ombygning, blev Foderstoffen, den 14. marts 1992, indviet som spillested.

Foderstoffen blev de første fem år drevet af Flemming Rasmussen, Ole Pedersen og Ole Strøm, og i 1997 blev Musik- og Kulturforeningen Foderstoffen stiftet. Det er sidenhen foreningen der har stået for koncerterne.

I 2002 fejrede Foderstoffen sin 10 års fødselsdag med en TV 2-koncert, der står som mindeværdig milepæl i foreningens historie.

1. oktober 2007 købte Musik- og Kulturforeningen Foderstoffen. Foderstoffen står i dag, som et af Danmarks få landsby-spillesteder, som symbol for den nærværende musikoplevelse, med store kunstnere på en lille scene.

Musik- og Kulturforeningen Foderstoffen arrangerer koncerter, teater, foredrag og underholdning. Målet er at skabe et aktivt og varieret musik- og kulturtilbud i landsbyerne samt at sikre et koncertsted på Midtfyn.

Foderstoffen bliver udelukkende drevet af frivillige med en bestyrelse i spidsen.

Foderstoffen har i dag 700 medlemmer. De fleste kommer fra Midt- og Sydfyn, men foreningen har dog også medlemmer fra det meste af Fyn og Langeland - og så én enkelt på Avernakø!

Læs Foderstoffens vedtægter her.

 
Rudme   Find vej til Foderstoffen

Kulturhuset ligger i den midtfynske landsby Rudme – fem kilometer syd for Ringe.

Rudme er en gammel stationsby på Odense-Svendborg-banen. Der er timedrift på strækningen, så Rudme – og dermed Foderstoffen – ligger blot 18 og 20 minutter fra henholdsvis Odense og Svendborg!

Når motorvejsbyggeriet mod Svendborg er slut kan man i bil nå fra Odense City til Rudme ditto på 25 minutter. Fra Svendborg tager det blot 10 minutter!

Foruden Foderstoffen er Rudme i dag mest kendt for at have landets femte ældste friskole.

 

 
Ruteplan

Udfyld felterne nedenfor og se ruteplanen fra dit hjem til Foderstoffen på De Gule Siders hjemmeside.

Fra:
Din adresse
Dit postnr.
Din by/stednavn
Til:
Rudmevej 121
5750 Ringe

Rutebeskrivelse og kort

Fra Nord og Syd:
A 9 - kør fra motorvejen ved Kværndrup. I den vestligste rundkørsel drejer man til højre ad Odensevej. Kør ca. en kilometer langs motorvejen – ved Rudmevej drejer man til venstre mod Volstrup/Rudme. Foderstoffen finder du to kilometer fremme.

Fra Øst:
A 8 – mod Kværndrup/Faaborg. Drej til højre i den sidste af de tre motorvejrundkørsler før Kværndrup. Herefter samme rute som fra Nord/Syd.

Fra Vest: 
A 8 – mod Kværndrup/Nyborg. Ved Egeskov Slot til venstre ad Holmegyden/ Egeskovvej. Kør tre kilometer ligeud. I T-kryds til venstre ad Rudmevej. En kilometer fremme ligger Foderstoffen.

På kort:
Vis Foderstoffen på kort (leveret af De Gule Sider)

Med tog:
Timedrift fra både Odense (Minuttal: ’35) og Svendborg (Minuttal: ’23).


Foderstoffen - Rudmevej 121 - Rudme - 5750 Ringe - Email: foderstoffen@foderstoffen.dk